5 Jun - 22 Aug 2009
Per Mølgaard
So Much Human So Much Less Divine
Som titlen – so much human, and so much less divine.. – der er et tekstbrudstykke fra Lou Reed nummeret Dime Store Mystery, antyder, er det store, eksistentielle, følelsesladede og tænksomme tematikker, der udspiller sig, når Per Mølgaard udstiller sine malerier i Galleri Susanne Ottesen fra starten af juni til slutningen af august 2009. Det er kunstnerens første soloudstilling i galleriet, der dog tidligere har vist hans værker på flere gruppeudstillinger. Per Mølgaard (f. 1969) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, men er bosiddende i Skåne. Netop hjemmet og det nære liv i den skånske natur er centrale elementer i PM’s værk. Kunstnerens tidligere abstrakte og formelle afsøgninger er nu kombineret med figura-tive elementer, hvor sarte stregtegninger i blyant titter frem imellem den fede, mere ekspressive olie. Det formafsøgende og eksperimenterende er dog fortsat en del af PM’s produktion, hvor en gennemgribende udforskning af et formelt greb – fx takker, stråler, kruseduller eller striber – tidligere blev brugt til at generere en bestemt tilstand eller stemning i billedet. I de nuværende værker benyttes fx fugle eller træer på samme måde – som gennemgående elementer, der markerer en stemning.


Installation view


Installation view


Installation view


Installation view